Varm den mælkefri fløde i en kasserolle, tag den af varmen, og smelt den hvide chokolade heri.
Pisk æggehviden stiv med 1 spsk. sukker.
Pisk æggeblommen cremet og lysegul med 1 spsk. sukker, og rør den derefter i den smeltede chokolade.
Udblød husblassen i koldt vand i en skål.
Varm hindbærrene i en kasserolle med 2 spsk. sukker, til det bliver til puré. Tilsæt lidt vandet, hvis der mangler væde. Hæld hindbærpuréen i en si, og sigt hindbærkernerne fra. Hæld puréen tilbage i kasserollen.
Vrid vandet fra husblassen, og opløs den i den varme hindbærpuré.
Hæld hindbærpuréen i æggeblomme- og chokoladeblandingen. Vend herefter de stiftpiskede hvider i cremen.
Fordel moussen i glas, og sæt dem på køl i minimum en time.