Udskriftsindstillinger:

Vandbakkelser med creme

Retter ,
Sværhedsgrad Øvet
Tid
Forberedelsestid: 30 min Tilberedningstid: 30 min Tid i alt: 1 time
Portioner 7
Bedste sæson Velegnet hele året
Ingredienser
    Vandbakkelser
  • ½ Deciliter rismel
  • ½ Deciliter majsstivelse
  • ½ Deciliter hirsemel
  • ½ Deciliter majsmel
  • 1/3 teske xantan gum, johannesbrødkernemel
  • 2 Deciliter vand
  • 80 gram kokosolie
  • Ca. 4 æg
  • Ca. ½ teskeer salt
  • Tilsæt evt. appelsinsaft, citronsaft, flødekaramelaroma, farvestoffer mm. til den hvide creme, afhængig af hvilken smag der ønskes.
  • Kagecreme (med eller uden kakao)
  • 4 spiseskeer majsstivelse
  • 3 spiseskeer sukker
  • ½ teskeer vaniljepulver
  • 3 Deciliter plantedrik (fx. havredrik, sojadrik eller mandeldrik)
  • Evt. 1 spiseskeer kakao (hvis kakaocreme ønskes)
Sådan gør du
    Vandbakkelser
  1. Sæt ovnen på 200 grader.

  2. Bring vand og fedtstof i kog.

  3. Tilsæt alt melet på én gang, tag gryden af varmen, og pisk kraftigt med en elpisker, til blandingen er blød. Melet suger meget væske, så en elpisker er at foretrække.

  4. Sæt dejen til afkøling i 5-10 minutter.

  5. Pisk æggene sammen, og tilsæt dem lidt ad gangen.

  6. Pisk med en elpisker. Dejen skal være fast, blank, glat og smidig. Det er ikke sikkert, at alle æggene skal i. Dejen må ikke være flydende, men heller ikke alt for fast eller hård.

  7. Tilsæt salt efter ønsket smag.

  8. Sæt skefulde af dejen på en bageplade med bagepapir, eller brug en plasticpose eller sprøjtepose med tylle, til at sprøjte kagerne ud med.

  9. Bag kagerne i 35-45 minutter ved 200 grader i almindelig ovn. Der må ikke åbnes for ovnen de første 25 minutter, da vandbakkelserne kan falde sammen.

  10. Når man mener, vandbakkelserne er bagt, tages en af dem ud af ovnen. Hvis den falder sammen, må bagetiden gøres længere.

    Lad vandbakkelserne køle af, før de flækkes og fyldes med kagecreme, syltetøj eller smeltet chokolade.
  11. Kagecreme
  12. Bland de tørre ingredienser i en gryde.

  13. Tilsæt den vegetabilske mælk lidt efter lidt, og rør det hele godt sammen, så det ikke klumper.

  14. Tænd for varmen, når al vegetabilsk mælk er rørt i.

  15. Bring cremen i kog under omrøring – det tager ca. 5 minutter.

  16. Når cremen har kogt i 1-2 minutter, køles den af, inden den bruges.