Udskriftsindstillinger:

Små marengs uden æg

Retter
Sværhedsgrad Begynder
Tid
Forberedelsestid: 35 min Tilberedningstid: 50 min Hviletid: 30 min Tid i alt: 1 time 55 min.
Portioner 1
Bedste sæson Velegnet hele året
Ingredienser
  • 1 Deciliter kikærtevand fra en dåse kikærter
  • 0,5 teskeer eddike
  • 1,5 Deciliter sukker
Sådan gør du
  1. Tænd ovnen på 100 grader varmluft eller 120 grader almindelig ovn.

  2. Hæld kikærtevandet i skålen sammen med eddike. Pisk, pisk, pisk, pisk, på fuld skrue, til det næsten står selv. Det tager ca. 10-15 minutter.

  3. Hæld sukker i - en teske ad gangen imens du pisker, indtil cremen er så stiv, at den holder formen, hvis man tager lidt på en ske.

  4. Hæld massen i en sprøjtepose med en stjerneformet tyl, og sæt små "kys" på en bageplade med bagepapir.

  5. Bag dem i ovnen i ca. 50-60 minutter. Når tiden er gået, slukkes ovnen og de små marengs bliver stående, indtil ovnen er kølet ned. Tag dem ud og lad dem stå lidt igen, så de bliver sprøde.

  6. Når de er tørret, lægges de i en bøtte med låg. De kan holde sig i et par uger.