Udskriftsindstillinger:

Svampetoast med kantareller, majs og timian

Retter
Sværhedsgrad Øvet
Tid
Tilberedningstid: 30 min Tid i alt: 30 min.
Portioner 4
Bedste sæson Efterår
Ingredienser
    Stegt surdejsbrød
  • 1 Stegt surdejsbrød
  • 1 spiseske smør (alternativt kan du bruge olie)
  • Kantarel a la creme
  • 4 håndfulde kantareller
  • Smagsneutral olie
  • 2 fed hvidløg
  • 1 skalotteløg
  • 1 Deciliter sherry
  • 2 kvist timian
  • 250 gram fløde 38 % (Alternativt kan der bruges laktosefri fløde)
  • 2 stilke bredbladet persille
  • 1 citron - saft og skal
  • 1 majskolbe
Sådan gør du
    Kantarel a la creme
  1. Rens svampene for urenheder og jord.

  2. Skyl persille og timian. Hak det fint.

  3. Skær hvidløg og skalotteløg fint.

  4. Skær majsene af kolben.

  5. Steg først svampene af på en brandvarm pande i olie.

  6. Kom herefter skalotteløg, majs, 1 fed hvidløg, 1 kvist timian og persille på.

  7. Steg det i 30 sekunder, inden du tilsætter sherry.

  8. Reducer væsken til halvdelen og tilsæt fløde.

  9. Kog det godt sammen, og vurder konsistensen løbende. Den skal være cremet og flydende, men ikke tyk.

  10. Når du har opnået denne konsistens, smages stuvningen til med salt, peber, citronsaft og citronskal.

  11. Fremgangsmåde og anretning
  12. Skær skiver af surdejsbrødet på cirka 1,5 cm.

  13. Steg surdejsbrødet i smør, 1 kvist timian og 1 fed hvidløg, og læg 3-4 skefulde kantarel a la creme på brødet.

  14. Anret evt. med løgblomster og tallerkensmækkere.